FamilieSpejder

Familiespejder er for børn i alderen 0-5 år sammen deres forældre/bedsteforældre/værge samt søskende. Søskende i alle aldre er yderst velkomne, men aktiviteterne vil være målrettet de 0-5-årige.

Centralt for familiespejder-møderne er, at det er naturen og det enkelte barn, der er i centrum. Barnet og forældrene bestemmer selv, hvor meget de kan og vil være med til.

Der er masser af plads til fri leg og opdagelse i naturen, og man kan derfor shoppe ind og ud af de planlagte aktiviteter, som det passer barnet. Af og til vil vi også lave mad over bål, men det gøres som en aktivitet med et formål for dagens tema.

FamilieSpejder giver mulighed for at alle i familien sammen kan lave spændende ting med naturen som omdrejningspunkt.

Hvorfor FamilieSpejder?

- Fordi dit barn gennem leg og samvær lærer om naturen og verden omkring os.

- Fordi dit barn kan lave aktiviteter, der udfordrer både børn og voksne.

- Fordi du og dit barn gennem aktivt samvær i naturen kan møde andre børn og voksne fra lokalområdet.

- Fordi du og dit barn får tid til at gøre de ting sammen, som I altid snakker om!

 

Aldersgrupperne er vejledende

Vi ved godt, at man i alderen 4-6 år har venner og interesser, der svinger i aldersgruppen, så derfor er vores aldersinddeling vejledende. Har man derfor en rigtig god ven, der er et år ældre eller yngre, kan man sagtens følges med den ven til spejder - uanset om man er familiespejder eller bæver.

 

Vi mødes ca. hver anden lørdag kl. 10.00-11.30, se de præcise datoer i vores program.